Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Når innovation starter i laboratoriet

I et nyt Food Engineering Lab på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet skal undervisere og studerende arbejde tæt sammen med virksomheder om at skabe ny viden om fødevareteknologi.

Foto: AU Foto, Lars Kruse

Med en stor investering i nyt forsknings-og testudstyr har ingeniørstuderende nu adgang til at lave forsøg med fødevare­produktion, og –analyser i pilotskala. Det skal bringe deres teoretiske viden tættere på praktisk anvendelse i virksomhederne, fortæller Stefan Borre-Gude, udviklings­chef på Ingeniørhøjskolen Aarhus Univer­sitet:

”Akademisk indsigt, praktisk knowhow og eksperimentelle faciliteter kan være nøg­len til at vende industriens udfordringer til nye forretningsmuligheder. Vi har nu faci­liteter, hvor vi kan udvikle, teste og forbed­re nye produkter og produktionsmetoder på et meget højt niveau. På den måde kan vi øge værdiskabelsen i vores sam­arbejde med virksomheder. Samtidig kan vi sætte flere forskellige faglige tilgange i spil inden for både kemi, fødevaretekno­logi og bioteknologi - altid med et fokus på, hvad der kan fungere i praksis i forhold til både økonomi, sikkerhed og miljø.”

I laboratoriet findes blandt andet proces­udstyr til spraytørring, frysetørring, destil­lation, fermentering, ekstraktionsproces­ser og formaling. Dertil er det muligt at gennemføre en lang række avancerede fødevare- og produktanalyser til for ek­sempel bestemmelse af vandaktivitet, teksturanalyse og fedtoxidation.

Studerende skaber nye vækstmuligheder

Den danske fødevareindustri har i de sid­ste årtier været en global succeshistorie med stor betydning for samfundets øko­nomi. I disse år er forbrugernes efterspørg­sel under forandring, og det stiller nye krav til innovation i virksomhederne. Netop her kan vidensamarbejde være afgørende, mener Stefan Borre-Gude.

”Vi har en stor klynge af små og mellem­store fødevarevirksomheder her i Dan­mark, som ikke har egne udviklings- og forskningsfaciliteter og måske heller ikke akademiske medarbejdere. Her kan in-

geniørstuderende være med til at overfø­re viden fra universitetet, der kan få helt afgørende betydning for vækstmulighe­derne,” siger han.

Målet med udviklingssamarbejde mellem ingeniørstuderende og fødevarevirksom­heder er selvfølgelig ikke kun at styrke vækstlaget i fødevaresektoren. Det afgø­rende er, at de studerende får en første­håndsoplevelse med at arbejde med in­novationsrelaterede problemstillinger.

”Det er diplomingeniøruddannelsens DNA. Den teoretiske kernefaglighed står ikke alene. Vi inddrager virksomhedernes problemstillinger i undervisningen og læ­rer vores studerende at bruge deres viden om teknologi til at finde både kreative og robuste løsninger, der fungerer i virkelig­heden,” siger Stefan Borre-Gude.

Bæredygtighed i fokus

De problemstillinger, som virksomheder­ne kommer med, kan være vidt forskelli­ge. Nogle gange har de brug for at tilpas­se deres produktsortiment til forbrugernes ændrede efterspørgsel. Andre gange har de fokus på at implementere ny tekno­logi til øget fødevaresikkerhed eller til at effektivisere produktionsapparatet. Og så er der bæredygtighed.

”Vi ønsker, at vores studerende har et gen­nemgående fokus på bæredygtighed. Både i deres samarbejde med virksom­heder undervejs på studiet og som fær­dige ingeniører skal de være frontløbere for en bæredygtig omstilling i sektoren. Det kan være med til at forene et fokus på økonomisk vækst med et fokus på ener­giforbrug, miljøbelastning og befolknings­sundhed,” siger Stefan Borre-Gude.

Læs om Ingeniørhøjskolens fagmiljøer:


Ingeniørhøjskolen har en række forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international konkurrencedygtighed. Bliv inspireret i et af de fire magasiner og kontakt os, hvis du vil høre om mulighederne for et samarbejde med undervisere, forskere eller studerende.

Læs om bioteknologi og kemi
Bioteknologi og kemi
Læs om elektronik og computerteknologi
Elektronik og computerteknologi
Læs om maskinteknik
Maskinteknik
Læs om bygningsteknik
Bygningsteknik