Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Han tager fødevaresektorens store udfordringer med ind i uddannelserne

Bo Spange Sørensen er uddannet civilingeniør og har arbejdet med forskningsprojekter i fødevareindustrien i en årrække. Han har særligt fokus på enzymer, emulgatorer og nye ingrediensløsninger. Senest har han været innovationschef i Dupont Danmark.

I dag underviser han diplomingeniørstuderende på uddannelsen Kemi og fødevareteknologi, hvor han lærer de studerende at omsætte deres viden til værdiskabende løsninger i virksomhederne. ”Mine studerende skal ikke pludselig opdage virkelighedens betingelser i virksomhederne, når de forlader universitetet. De skal have helt konkrete innovationsudfordringer mellem hænderne allerede fra første semester. De skal vide, at beslutninger omkring det teknologiske arbejde aldrig kan tænkes isoleret fra det forretningsstrategiske,” siger Bo Spange Sørensen.

Adjunkt Bo Spange Sørensen underviser diplomingeniørstuderende i fødevareteknologi. AU Foto, Lars Kruse.

Ingeniørtalenter skal bringe Danmark i front med Food Tech

Viden er afgørende for, at danske virksomheder kan fastholde væksten på et ekstremt konkurrencebetonet globalt marked. Nye diplomingeniører i Kemi og fødevareteknologi vil komme til at spille en vigtig rolle.

Den danske fødevarebranche omsætter og eksporterer for milliarder af kroner og beskæftiger tusindvis af mennesker. Vi har en sikker og effektiv fødevareproduktion med en høj grad af automatisering og dermed et fantastisk udgangspunkt for yderligere vækst. Men hvordan sikrer vi, at det sker?

”Sats på innovation og uddannelse. Sats på at dyrke talenter.” Sådan lyder svaret, hvis man spørger Bo Spange Sørensen, adjunkt, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Han har 20 års erfaring med innovationsledelse i fødevarebranchen og er nu ansat på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, hvor han skal være med til at udvikle og drive diplomingeniøruddannelsen i Kemi og fødevareteknologi.

”Danmark er et lille land, og hvis vi skal været internationalt konkurrencedygtig også om ti år, så er det helt afgørende, at vi sikrer et tilstrækkeligt stort og veluddannet rekrutteringsgrundlag for både små og store virksomheder. Branchen efterspørger i særlig grad ingeniører, der kan være med til at spotte trends og implementere ny teknologi,” siger han.

Forbrugerdrevet innovation

I dag oplever virksomhederne en efterspørgsel, der stiller helt nye krav til teknologisk innovation, og denne udvikling kalder på en ny type af ingeniører med et nyt sæt af kompetencer.

”Vi ser en voksende opmærksomhed på sundhed, convenience og bæredygtighed blandt forbrugerne, og derfor vil vi se, at den nye generation af ingeniører kommer til at arbejde med innovation i hele værdikæden. De vil komme til at stå i spidsen for udvikling af nye ingredienser, forbedring af holdbarhed og nye fremstillingsformer med en lavere grad af forarbejdning og en højere næringsværdi,” siger Bo Spange Sørensen.

Fremtidens designermad

I takt med, at ny teknologi gør det muligt at måle og overvåge flere og flere processer i kroppen, vil vi også se, at designermaden vinder frem, mener han:

”Vi vil komme til at opleve en langt højere grad af individualiseret mad, der er målrettet efter en række forskellige faktorer som for eksempel alder, vægt, tarmflora, køn, stofskifte, livssituation, genetik og livsstil,” siger Bo Spange Sørensen.

Det hele handler om trends, og derfor er det vigtigt, at vores studerende får et helhedsorienteret blik for fødevareteknologi, fortsætter han:

”Vi uddanner diplomingeniører med en solid teoretisk kernefaglighed og indsigt i teknologiens muligheder, men det allervigtigste er, at de bliver i stand til at ramme rigtigt i forhold til ændringer i forbrugernes efterspørgsel og virksomhedernes behov for innovation,” siger Bo Spange Sørensen.