Projektsamarbejde

Et projektsamarbejde giver din virksomhed mulighed for at få løst en problemstilling, der ikke er ressourcer til at løse i den daglige arbejdsgang.

De ingeniørstuderende bruger en del af det sidste semester på ingeniøruddannelsen på deres bachelorprojekt, som ofte gennemføres i samarbejde med en virksomhed.

Har du et projektforslag?

Vi modtager løbende projektforslag fra virksomheder, som gøres tilgængelige for de studerende i et internt projektkatalog. Du kan tage en snak med en af vores projektkoordinatorer, hvis du har et forslag til et muligt bachelorprojekt. Deres kontaktoplysninger står i boksen til højre.

Forslag beskrives i skabelonen nedenfor og sendes til den aktuelle projektkoordinator.

Hvad er et projektforslag?

Et projektforslag til et bachelorprojekt er en problemstilling som kan løses i samarbejde med studerende og virksomheder. Forslaget kan opstå på flere forskellige måder. Den studerende kan have skabt en kontakt til en virksomhed i forbindelse med praktikperioden, eller have fået ideen til et emne i forbindelse med studiet. Projektet kan udarbejdes i samarbejde med Navitas Science and Innovation vores laboratorier og værksteder på Navitas, Katrinebjerg og Hangøvej.

Eksempler på Bachelorprojekter

Andre former for projektsamarbejde

Semesterprojekter og specialeprojekter kan også laves i samarbejde med virksomheder.