Det praktiske

Der er forskellige vilkår for ingeniørpraktik, der skal overholdes. Du kan downloade de forskellige vilkår i pdf-format ved at klikke her:

Ansøgning om praktikplads

Din virksomhed modtager en ansøgning fra en eller flere studerende omkring en praktikplads. Hvis ansøgningen accepteres, fastlægges en overordnet plan for praktikken i samarbejde mellem virksomheden, praktikvejlederen og den studerende for at sikre et tilfredsstillende forløb for alle parter.

Kontakt til skolen

Din virksomhed får en fast kontakt til Ingeniørhøjskolens praktikvejleder gennem hele forløbet. Praktikvejlederen støtter den studerende og besøger din virksomhed undervejs i forløbet. Ved praktikperiodens udløb udarbejder den studerende en rapport, som bedømmes med bestået/ikke-bestået.

Varighed

Praktikken varer typisk 5 måneder. Enten fra 1. august til 31. december eller fra 1. februar til 30. juni. Praktikperioden er placeret på 5. semester efter 2 års studier og 4 ugers intensiv værkstedspraktik.

Løn

Praktikanten og den enkelte virksomhed forhandler sig frem til en passende løn og underskriver en kontrakt. Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) angiver en vejledende sats for diplomingeniører.

Praktikanten har ikke ret til ferie i perioden, men optjener feriepenge efter standardregler. Praktikstedet skal desuden forsikre praktikanten.