Engelsk B

A-ENGB-U2 Engelsk B
Kursustype Valgfag
Studieretning Adgangskursus
Udbydes

Efterår 1.+2. kvarter

Forår 3.+4. kvarter

Point (ECTS) -
Undervisningssprog Engelsk
Undervisningsform Holdundervisning
Forudsætninger Bestået engelsk C
 

Læringsmål 

De studerende skal kunne:

  • forstå autentisk engelsk, herunder formelt og uformelt sprog, tale- og skriftsprog, litterært sprog og grundlæggende teknisk og naturvidenskabelig terminologi
  • anvende et alment og fagligt ordforråd og beherske grammatikkens hovedregler, herunder syntaktiske grundstrukturer
  • anvende et varieret ordforråd om tekniske, naturvidenskabelige og litterære emner
  • anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse, tekstforståelse og formidling
  • anvende relevante syntaktiske strukturer inden for tekniske og naturvidenskabelige områder
  • anvende en grundviden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige forhold i sprogområdet til perspektivering af aktuelle forhold,
  • anvende relevante, herunder informationsteknologiske redskaber til kritisk informationssøgning
  • anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster
  • gøre rede for indhold og synspunkter i samtale på engelsk om dagligdags, samfundsmæssige, litterære, tekniske og naturvidenskabelige emner
  • oversætte enkle tekster fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk og resumere og formulere tekster med ikke-teknisk og teknisk indhold.  
 

Indhold

Kernestoffet omfatter:

  • engelsksprogede tekster inden for de litterære hovedgenrer
  • tekster med et teknisk og naturvidenskabeligt indhold
  • tekster om Storbritannien og USA, samt evt. om andre dele af den engelsktalende verden, der omfatter historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold
  • grundlæggende teknisk og naturvidenskabelig terminologi
  • en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse.
  • Tekniske og ikke-tekniske tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk.  
 
 
 
Prøveform Skriftlig + mundtlig, 4 timer/25 minutter
Mundtlig prøve:
Der afholdes en individuel todelt mundtlig prøve: forberedelse 25 min. + 25 min. eksamination inkl. votering. Første del af eksaminationen består af en ekstemporaltekst med et teknisk eller ikke-teknisk indhold. Anden del af eksaminationen tager sit udgangspunkt i det læste stof. Hvis den første del af eksaminationen har et ikke-teknisk indhold, vil anden del tage udgangspunkt i tekniske tekst, som er kendt fra undervisningen. Eksaminanden kan medbringe begge tekster i forberedelsen. Der er 25 min. forberedelsestid.
Begge tekster resumeres, diskuteres og perspektiveres på engelsk. De fremlagte hjælpemidler inklusive elektroniske ordbøger på egen PC må anvendes under forberedelsen.

Skriftlig eksamen: Der afholdes en todelt 4-timers skriftlig prøve. Den første time af prøven er uden hjælpemidler. Efter senest en time indsamles alle besvarelserne af prøvens 1. del, og herefter må alle hjælpemidler – undtaget nettet – benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet.
Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. De studerende må således gerne påbegynde anden delprøve i løbet af den første time, men hjælpemidlerne må først anvendes, når første delprøve er afleveret. Besvarelsen af første delprøve skal holdes adskilt fra besvarelsen af anden delprøve.
Bedømmelsesform Karakter efter 7-trinsskalaen, Ekstern censur
Betingelser for indstilling Den studerende skal have afleveret og fået godkendt 4 skriftlige opgaver.
Elektronisk aflevering via Blackboard Ja
Anden del af besvarelsen kan afleveres både i hånden og/eller elektronisk
Reeksamen Studerende, der ikke har bestået adgangseksamen i en ordinær eksamenstermin, kan melde sig til omprøve i fag, hvor den opnåede karakter er 00 eller derunder.
 
 
Revisionsdato 09/01-2014