Dansk A

A-DANA2-U1 Dansk A
Kursustype Obligatorisk kursus
Studieretning Adgangskursus
Udbydes

Efterår 1.+2. kvarter

Forår 3.+4. kvarter

Point (ECTS) -
Undervisningssprog Dansk
Undervisningsform Holdundervisning
Forudsætninger Det forudsættes, at den studerende har gennemført folkeskolens 9. klasse.
 

Læringsmål

Den studerende skal:

- kunne anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning,

perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster

- kunne foretage en historisk læsning med redegørelse for ideer og temaer samt diskussion og

perspektivering heraf

- kunne placere tekster i en litteratur- og/eller idehistorisk sammenhæng

- i hovedtræk kunne redegøre for den kulturelle og idehistoriske udvikling i den vestlige

kulturkreds, eventuelt med udvalgte perspektiver til den øvrige verden

- kunne vurdere og forholde sig kritisk til tekster og massekommunikative udtryksformer herunder

kunne vurdere og kritisere argumenter

- kunne identificere tematiske sammenhænge mellem tekster både i et synkront og et diakront

perspektiv 22

- kunne beskrive en teksts sproglige virkemidler

- kunne beherske grundlæggende grammatiske kategorier

- kunne beherske tegnsætning og retskrivning

- kunne udtrykke sig korrekt og varieret både i skrift- og talesprog

- i forbindelse med stileskrivningen have en sikker fornemmelse af forskellen mellem begreberne

resumé, referat, redegørelse, diskussion, vurdering og fri fremstilling


Indhold

 

 

a. Den historiske læsning

 

Gennem læsning af tekster fra alle perioder, såvel før som efter 1600 og studiet af relevante

temaer og problemstillinger, skal de studerende opnå kendskab til den kultur- og idehistoriske udvikling i den vestlige kulturkreds gennem tiderne. Herunder opnås færdigheder i at redegøre for

temaer og problemstillinger, og hvordan disse indgår i humanistiske, samfundsmæssige, naturvidenskabelige og teknologiske sammenhænge.

De studerende skal gennem læsning og analyse af centrale og repræsentative tekster og

massekommunikative udtryksformer opnå kendskab til nedenstående punkter

- forandringer i livstolkninger, norm- og identitetsdannelse

- udvikling inden for naturvidenskab og teknologi

- udvikling af væsentlige kunstneriske udtryksformer

- udvikling af de politiske/ideologiske, filosofiske (herunder erkendelses- og videnskabsteoretiske)

og religiøse ideer og grundholdninger med henblik på at kunne identificere og forstå forandringer i

samfundet efter 2. Verdenskrig.

Gennem læsning af tekster fra nyeste tid skal den studerende opnå indsigt i og baggrund for

deltagelse i samtidens kulturdebat, teknologidebat og generelle samfundsdebat.

 

b. Det sproglige arbejde

Målet er at de studerende:

- udvikler deres bevidsthed om sprog og sproglige udtryksformer og opnår færdigheder i at

kommunikere korrekt, præcist, nuanceret og hensigtsmæssigt

- styrker deres færdigheder i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion

- tilegner sig viden om standardsprogets normer for stavning, bøjning, orddannelse, betydning,

syntaks, tegnsætning m.v..

- tilegner sig viden om grammatiske begreber

c. Det skriftlige arbejde

Den skriftlige undervisning har til opgave at give de studerende:

- et ubesværet og bevidst forhold til det at formulere sig

- omfattende erfaringer med at tænke, erkende og formidle gennem skrivning

- evne til at beherske forskellige fremstillingsformer

- færdigheder mht. at meddele sig informativt om sagsforhold

- færdighed i at formulere sig personligt om erfaringer og synspunkter

- evne til at indsamle og sortere materiale i trykt og elektronisk form

d. Det mundtlige arbejde

Undervisningens mål er at udvikle de studerendes bevidsthed om det mundtlige udtryks betydning

for tankevirksomhed, oplevelse og forståelse.

De studerende skal således:

- kunne referere, fortælle, læse op og holde oplæg

- kunne analysere og fortolke tekster

- kunne fremstille og redegøre for tolkninger, synspunkter og sagsforhold

- kunne deltage i fri eller emnestyret samtale og diskussion

 

 

- opnå bevidsthed om betydningen af stemmeføring og kropssprog 23

- være fortrolige med brug af av-midler og anden relevant præsentationsteknik

 
 
Prøveform Skriftlig + mundtlig, Skriftlig prøve: 5 timer. Mundtlig prøve: 30 min.
Mundtlig prøve: Et foredrag (6- 10 minutter), hvor emnet er godkendt af dansklæreren. Efterfølgende prøves den studerende bredt i fagets faglige mål.
Forberedelse Nej
Bedømmelsesform Karakter efter 7-trinsskalaen, Ekstern censur
Betingelser for indstilling Der skal være afleveret minimum 4 stile, samt skriftlige opgaver svarende til yderligere 4 stile. Desuden skal være afholdt en mundtlig præsentation.
Tilladte hjælpemidler (ved prøven) Skriftlig prøve: PC, inkl. (evt. elektroniske) ordbøger. Eneste elektroniske ordbog er www.retskrivning.dk/ro/ro.htm (findes som link under kurset på CN.) Mundtlig prøve: Foredraget holdes med støtte i en disposition med stikord på maksimalt 1 A4 side. Desuden kan bilag på 1-2 A4-sider med skemaer, forklarende tegninger, billeder eller lign. anvendes. Foredragsdispositionen kan dog erstattes med en PowerPoint præsentation af emnet.
Elektronisk aflevering via CampusNet Ja
Reeksamen Studerende, der ikke har bestået adgangseksamen i en ordinær eksamenstermin, kan melde sig til omprøve i fag, hvor den opnåede karakter er 00 eller derunder.
 
 
Revisionsdato 20/06-2013