CDIO

Conceive - Design - Implement - Operate

Alle ingeniøruddannelser ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har fået kvalitetsstemplet CDIO. Det betyder, at uddannelserne lever op til en række internationale krav og standarder, der sikrer høj kvalitet i undervisningen og et klart anvendelsesorienteret og erhvervsrettet fokus.

Igennem hele dit studieforløb kommer du til at anvende din teoretiske viden til at løse problemstillinger fra virkelighedens verden igennem det såkaldte CDIO-princip, hvor projektarbejdet gennemløber de samme faser som et typisk ingeniørprojekt:

  • C står for Conceive eller erkendelse. Det er fasen, hvor idéer opstår og de overordnede problemer og mål beskrives (problemformulering)
  • D står for Design; ud af mange mulige løsninger vælges én til detaljeret beregning og dokumentation
  • I (Implement) og
  • O (Operate) er de faser, hvor produktet bliver fremstillet, testet og anvendt i praksis