Adgangskursus 1½ år

Adgangskursus er din billet til ingeniørstudiet

Med adgangskursus har du mulighed for at udleve drømmen om at blive ingeniør.

Det 1½-årige adgangskursus er for dig, der har brug for at få genopfrisket en mere grundlæggende viden inden for fagene matematik, kemi, dansk og engelsk.

Det første halve år giver dig ekstra tid til at opbygge en god studieadfærd og få den basale viden på plads. Herefter vil du fortsætte på det 1-årige forløb. Da du på kort tid skal kvalificere dig til at læse til ingeniør, er arbejdsbyrden høj, men du bliver tilknyttet et fast hold med mulighed for at studere sammen og hjælpe hinanden.

Adgangskursus på 1½ år udbydes kun i Aarhus.

Adgangskrav

Du skal have en håndværkeruddannelse som fx mekaniker, tømrer, elektriker, eller mindst to års praktisk erhvervserfaring. Og du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og engelsk, samt folkeskolens udvidede afgangsprøve/10. klasses-prøve i matematik og fysik/kemi.

Såfremt du ikke opfylder adgangskravene, kan du kontakte studievejledningen for hjælp.

Fag og timer

På adgangskursus er der cirka 30 undervisningstimer om ugen og dertil kommer lektier og hjemmeopgaver.

Nedenfor kan du se, hvilke fag du skal have, og hvilket niveau du opnår. Alle fag afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen.

Fag

Niveau

1. Semester

2. Semester

3. Semester

Matematik C X
Matematik B X
Matematik A X
Fysik B X X
Dansk C X
Dansk A X X
Kemi C X
Engelsk C X* X
Kemi** B X X
Engelsk** B X

*Kurset er forberedende til Engelsk C

**Valgfag: Mindst ét og højst to af disse fag skal vælges.