Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tømmersamlinger er en del af Danmarks kulturarv

Hvordan renoverer man en bevaringsværdig bygning med respekt for både de arkitektoniske kvaliteter og datidens byggeskik? To ingeniørstuderende har bidraget til ny viden om samlinger i gamle træbjælker, og det kan være første skridt på vejen imod mere evidensbaseret renoveringsarbejde i Danmark.

"Vi vil gerne renovere med en praksis, der er tættest mulig på den oprindelige byggeskik og arkitektoniske kvaliteter. Det er med til at bevare vores kulturarv” Camilla Brasholt Rasmussen og Mette Katrine Schrøder har med deres bachelorprojekt sat spotlys på tømmersamlinger. Foto: Jesper Bruun

Både arkitekter og ingeniører har i årevis manglet sikker viden om, hvordan man mest optimalt renoverer trækonstruktioner i gamle, bevaringsværdige bygninger. Det er især samlingerne i de bærende bjælker, der udfordrer, for her findes ingen beregningsmetoder eller standarder, man kan læne sig op ad.

”Problemet er, at vi mangler viden om, hvordan vi skal renovere disse gamle bygninger. Vi har byggetraditioner og erfaringer, der siger, at samlingerne plejer at holde, men nogen egentlig dokumentation findes faktisk ikke,” siger Camilla Brasholt Rasmussen, diplomingeniørstuderende, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Hun har derfor sammen med studiekammeraten Mette Katrine Schrøder sat sig for at teste en af de mest almindelige bladsamlingstyper, et skråt hageblad, i laboratoriet i forbindelse med deres fælles bachelorprojekt på diplomingeniøruddannelsen i Bygningsdesign.

”Vi ville se, om vi ikke kunne komme lidt tættere på en evidensbaseret forståelse af, hvordan det påvirker bæreevnen hos en bjælke, når man placerer samlingen forskellige steder og udsætter den for forskellige former for belastning. Som rådgiver på et renoveringsprojekt har man jo brug for at kunne sige, at det er ok, at bruge denne type samling og også pege på, hvor det er bedst at placere den på bjælken,” siger Mette Katrine Schrøder.

De studerende fik idéen til deres projekt i forbindelse med et praktikophold hos et rådgivende ingeniørfirma. Her arbejdede de netop med renovering af en gammel bygning, hvor samlingen skulle anvendes.

Forsøg afslører samlingens sårbarhed

Rent teknisk har de to studerende designet en forsøgsopstilling med bjælker i fuld skala belastet i firepunktsbøjning.

Forsøgene blev optaget med et såkaldt Aramis kamera, der gjorde det muligt at analyse flytninger af samlingen under belastning. På den måde kunne de nærstudere, hvordan kræfterne forløb i samlingen, og deres færdige projekt inkluderer nu en række foreløbige anbefalinger til brug af skråt hageblad i renoveringsarbejde.

”Hvis der er et stykke bjælke med råd, kan vi for eksempel sige noget om, hvor meget af bjælken man kan skifte, og hvordan træstykkerne i samlingen skal placeres, så man opnår en optimal holdbarhed. Ofte er det ikke nødvendigt at skifte hele bjælken. Når det gælder bevaringsværdige bygninger vil vi jo gerne bevare så meget som muligt af den oprindelige konstruktion,” siger Camilla Brasholt Rasmussen.

Belastningsanalyserne viser desuden, at samlingerne giver en bestemt type af revnedannelse ved trykbelastning, og at der opstår træk i boltene. Alt sammen er eksperimentelle observationer, der kan give ny indsigt i træ som materiale i byggeriet.

”Vores arbejde tilvejebringer konkret og nyttig viden om træ i renoveringsarbejde. Men det er samtidig første skridt i retning af at beskrive, hvordan gamle tømmersamlinger reagerer, når vi belaster dem. Hvis vi vil have mere træ i moderne byggeri, har vi brug for at vide mere om samlingerne. Det er dem, der fører alle kræfterne videre i bygningen,” siger Mette Katrine Schrøder.

Kontakt

Læs Ingeniørhøjskolens nye magasin inden for Bygningsområdet
Klik på billedet og læs Ingeniørhøjskolens nye magasin inden for Bygningsområdet