Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ingeniører vil tælle snyltemider i Danmark

Snyltemider er en af hovedårsagerne til, at Danmarks dødsrate for honningbier er stigende. Nu vil ingeniører kortlægge problemets omfang og udvikling.

Arten hedder varroa og har spredt sig fra Asien til Europa siden 80’erne.

Det er aggressiv mide, der springer på honningbierne fra blomsterne, hvorfra den bliver fløjet direkte til bistaderne. Her lever den af blod fra de små larver, som derefter har meget stor risiko for at blive inficeret med forskellige former for vira gennem stiksårene.

Problemet er voksende. Flere og flere bistader går til.

Ifølge Danmarks Biavlerforenings årlige opgørelse dør cirka hver femte bifamilie i løbet af vinteren.

”Det er en tendens, som vi alle bør bekymre os rigtig meget om. Honningbierne står for bestøvning af vores afgrøder og giver os adgang til et stort og sundt udbud af fødevarer. De bestøver også vores blomster og har på den måde betydning for, at andre insekter kan overleve og dermed for vores biodiversitet,” siger Kim Bjerge, lektor, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Den øgede dødelighed blandt bier skyldes flere forskellige faktorer, og ingen kan endnu med sikkerhed sige noget varroamidens andel i problemet.

Mindre brug af sprøjtegift

I et nyt projekt vil forskere og studerende fra Ingeniørhøjskolen Aarhus universitet derfor udvikle en metode til at tælle mider på bier i bistaderne. Teknologien til formålet er i princippet allerede klar, og de første pilotforsøg er gennemført med succes.

”Vi har brugt avanceret billedgenkendelse til at lave et system, der meget præcist kan tælle antallet af mider i bier. Vi tager bierne ud af deres stade, og når de så kravler ind igen, optager vi dem med et kamera i høj opløsning. Herefter kan vi meget præcist opgøre antallet og andelen af bier med en snylter,” siger Kim Bjerge.

I dag forsøger biavlerne at finde miderne manuelt. Hvis de finder, så sprøjter de med oxalsyre. Men det er et stort arbejde at hvert eneste efterår og forår, og metoden er unøjagtig.

”Vi kan gennemføre arbejdet med at spotte mider på få sekunder, og vi kan gøre det med en langt højere grad af præcision. Computeren tager ikke fejl, og måske kan vi oven i købet reducere antallet af behandlinger, som biavlerne skal foretage,” siger Kim Bjerge.

Biavlere bruger i dag typisk en organiske syre, enten oxalsyre eller myresyre, som bekæmpelsesmiddel mod miderne.

Kunsten at tælle tusindvis af bier

I projektet arbejder Kim Bjerge desuden sammen med en af Danmarks førende bi-forskere.Her bruger han den samme billedgenkendelsesteknologi til at skabe overblik over mideproblemets udbredelse og kompleksitet.

I dag foregår den forskningsbaserede kortlægning gennem optælling. Et hold af laboranter vejer og tæller bierne fra bistaderne i laboratoriet. En efter en bliver de tjekket for snyltere og sorteret i to bunker.

”Det er et kæmpestort stykke arbejde at gennemføre optælling af bier og mider, som vi nu har gjort meget nemmere. Vores håb er selvfølgelig, at det i sidste ende kan bidrage til at forbedre universitetets forskning i bier og bisygdomme,”siger Per Kryger, som forsker i bier ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

FAKTA:

Sådan virker midetællemaskinen

En ramme med bier tages ud af den mideinficerede stade. Bierne søger derefter naturligt tilbage til stadet, mens de optages af et kamera. Samtidig belyses de med lys i udvalgte bølgelængder.

Det gør det nemmere for computeren at skelne bier med og uden mider fra hinanden. Videooptagelserne analyseres efterfølgende med en til formålet udviklet algoritme, der tæller bierne og identificerer placeringen af varroamiderne.

Midetællemaskinen benytter forskellige metoder baseret på Computer Vision og Deep learning. Maskinens ”kunstige intelligens” er trænet til at kunne genkende varroamiderne på bierne.

Kontakt:

Klik på billedet og læs Ingeniørhøjskolens nye magasin inden for Elektronik og computerteknologi.
Klik på billedet og læs Ingeniørhøjskolens nye magasin inden for Elektronik og computerteknologi.