Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ingeniører skal kortlægge kemikaliecocktail i nye bygninger

En undersøgelse af indeklimaet i nybyggeri skal kortlægge omfanget og blandingen af skadelige stoffer i den luft, vi indånder.

Hver dag indtager et menneske cirka 15 kilo luft. I Danmark opholder vi os indenfor i næsten 90 procent af vores tid, og derfor har det kemiske indeklima i vores bygninger stor indflydelse på vores sundhed. Problemet er, at vi ved alt for lidt om afgasningen fra moderne byggematerialer. Det mener Kasper Lynge, der er udviklingschef for Byggeri på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Vi har en blind vinkel, når det gælder den kemiske påvirkning af vores indeklima. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet skal i et nyt projekt stå i spidsen for at kortlægge kemikalieafgasningen fra byggematerialer. På billedet ses ingeniørdocent Peter Bøgh Pedersen i laboratoriet. (Foto: Lars Kruse_AU)

”Vi har en blind vinkel, når det gælder den kemiske påvirkning af vores indeklima. I mange år har byggebranchen haft fokus på bæredygtighed og energibesparelser og dermed på at vælge materialer, der kan genanvendes eller reducere varmetab. Men vi ved meget lidt om afgasningen fra disse materialer,” siger han.

Luftstudier skal afsløre kræftfremkaldende stoffer

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet skal i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S og laboratorievirksomheden Eurofins i de kommende måneder gennemføre den hidtil mest omfattende undersøgelse af luftkvaliteten i nybyggeri.

”I dag har vi et begrænset kendskab til de enkelte materialer i byggeriet, og vi ved stort set intet om, hvad der sker, når de bliver blandet sammen i luften. Der er rigtig mange ubekendte i vores kemiske indeklima, og det er derfor på tide, at vi får indsamlet viden, der på sigt kan danne grundlag for ny lovgivning og standarder i byggeriet,” siger Kasper Lynge.

Undersøgelsen skal i første fase munde ud i en komplet afdækning af kemikalieindholdet i luftprøver fra 20 forskellige nyere bygninger over hele landet.

Det er især kendte kræftfremkaldende stoffer som for eksempel formaldehyd, der kan være problematiske for indeklimaet, men selv miljømærkede produkter med meget lav afgasning kan måske have en negativ indflydelse på den kemiske luftkvalitet.

”Det ved vi ikke, for vi har endnu ikke undersøgt, hvad der rent kemisk sker i luft med emissioner fra forskellige byggematerialer i nyere bygninger,” siger Kasper Lynge.

Både skoler, kontormiljøer og private boliger er udtaget i undersøgelsen, hvor luftkvaliteten måles flere gange i projektperioden for at følge afgasningen fra byggematerialerne over tid.

Ny viden om kemi kan blive game-changer i byggebranchen

Undersøgelsens samlede detaljeringsgrad er høj og kræver ingeniørvidenskabelig ekspertise inden for både byggeri og kemi.

”Tværfaglighed er et nøgleord, hvis vi skal etablere en basisviden inden for det her område. Et sundt indeklima har mange aspekter, og nu er det på tide, at vi begynder at interessere os for kemi i vores byggeri,” siger Kasper Lynge.

Koncernkompetencechef for Energi og Indeklima hos MOE A/S Steffen Maagaard understreger også behovet for at dykke dybere ned i kemien i vores nye bygninger.

”En grøn mærkning eller en god energiklasse er ikke nogen garanti for et sundt indeklima. I byggebranchen henter vi komponenter ind fra hele verden, og ingen har overblikket over, hvad de indeholder. Vi har en formodning om, at vi vil finde et lavere niveau af kemikalier i bygninger, hvor der er anvendt ”grønne” og lav-emitterende materialer, men vi ved intet om, hvordan disse kemikalier reagerer sammen. Det kan potentielt blive en game-changer i vores opfattelse af sundt indeklima,” siger han.

Han håber, at samarbejdet med Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet kan føre til nye anbefalinger for sundt indeklima, der inkluderer et kemisk perspektiv.

”Vi har brug for en mere helhedsorienteret tilgang til at vurdere indeklima. Det er ikke nok, at vores bygninger har en høj grad af termisk komfort og et godt lysindfald. Luftkvalitet og kemikaliepåvirkning er en meget vigtig faktor,” siger Steffen Maagaard.