Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Automatic Control

Reguleringsteknik sikrer, at produkter løbende indstiller og tilpasser sig, når deres omgivelser ændrer sig. Denne indbyggede intelligens bliver mere og mere uundværlig for adskillige produkter lige fra store kraftværker til små gadgets på internettet.

I en lang række produkter, processer og produktioner er det reguleringsteknikken, der er grundelementet. Fly anvender autopiloter til at holde højden, vindmøller bruger regulatorer, som drejer vingerne, for at holde den ønskede omløbshastighed på rotoren, og flow-regulatorer benytter sig af ventiler til at holde bestemte niveauer i tanke i procesindustrien.

Overordnet hjælper reguleringsteknik med den systematiske forståelse af et system, hvorefter man gennem dedikerede analyser og værktøjer kan opnå netop den styring, som er bedst i den givne situation. Regulering er også fundamentalt for, at nutidens elektronik, lige fra de nyeste klasse D forstærkere i små bluetooth-højtalere til store effektkonvertere i elforsyningsnettet, kan fungere.

Med de seneste års teknologiske revolution har kunstig intelligens sammen med kommunikation og samarbejde gennem Internet of Things åbnet adskillige nye muligheder for automatisering i styrings- og reguleringsprocesser.

Reguleringsteknik fra start til slut på uddannelsen

I mange virksomheder – både små og store – er reguleringstekniske løsninger produktets kerneydelse. Her efterspørges en mere grundlæggende forståelse af de fysiske systemers dynamik, digitale realiseringer og systemanalytiske metoder for at opnå den bedste reguleringsløsning og derved det bedste produkt.

Reguleringsteknikken er en fast del af grundfagene på Elektronik og Computerteknologi, Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet. En helt grundlæggende forståelse af reguleringsteknik støbes på de tidlige semestre gennem laboratoriearbejde med både digitale og analoge implementeringer.

Senere formaliseres reguleringsteknik som et egentligt fag og de grundlæggende metoder og teorier behandles og testes. Herudover suppleres de af specialiserede kurser i klassisk analog/digital regulatordesign såvel som adaptiv deterministisk regulering baseret på både analog og digital tilstandsbeskrivelse.

Målet er, at de studerende bliver i stand til at se bredden og den systematiske tilgang til regulering således, at de kan identificere og løse reguleringsopgaver i deres professionelle virke, uanset hvilken branche og hvilket produkt, de kommer til at arbejde med.

Eksterne samarbejdsaftaler til gavn for alle parter

Vores færdiguddannede ingeniører kan udvikle regulatorer ud fra systematiske analyser af dynamik ved hjælp af matematiske værktøjer. Herfra kan de lave kvalificerede valg om regulatortype og potentialer. Efterfølgende kan de implementere og teste regulatorerne på et givent system eller produkt.

Desuden arbejder vi hele tiden på at styrke samarbejdet med industrien og forskningsmiljøerne. Gennem praktikophold bliver de studerende eksponeret for komplekse reguleringstekniske problemstillinger fra virkelighedens verden. Under bachelorprojekter har studerende mulighed for at samarbejde med virksomheder, hvor de får de lov at udvikle reguleringsløsninger med fokus på kommende produkter.

Ansatte ved afdelingen er desuden involveret i udviklingsforløb for lokale virksomheder i forbindelse med specifikke reguleringstekniske opgaver. Samarbejdsaftalerne med ansatte såvel som vores studerende er til stor gavn for både virksomheden og Ingeniørhøjskolen.

Kontakt

Carl Jakobsen

Lektor Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - Signalbehandling

Finn Jensen

Adjunkt Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - Elektrisk energiteknologi

Gunvor Elisabeth Kirkelund

Lektor Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - Signalbehandling

Martin Ansbjerg Kjær

Adjunkt Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - Signalbehandling



Særlige kompetenceområder:

  • Modeldannelse for regulering
  • Systemforståelse
  • Aktuatorer/sensorer til regulering

  • Regulatorstruktur- design
  • Regulatortuning og indstilling

Kompetenceområderne bruges i relation til:

  • Proof-of-concept
  • Teknologiundersøgelse

  • Prototypeudvikling