Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studerende opfinder smart maskine til affaldssortering

Hvis vi kan genbruge mere af vores plastikaffald, kan vi spare miljøet for enorme mængder af drivhusgasser. Men det kræver, at vi bliver bedre til at sortere det bløde plast fra det hårde. To ingeniørstuderende har bygget en maskine, der kan løse problemet.

17.09.2019 | Kim Harel

Rasmus Dall Nielsen (tv) og Emil Buur Trads har opfundet en maskine, der kan sortere vores affald, så vi kan genbruge mere plastik. (Foto: Ida Marie Jensen _ AU)

Plast er ikke bare plast, og selvom de fleste danskere er blevet gode til at sortere affald, må forsyningsselskaberne sende bjerge af emballage fra mad- og drikkevarer, shampoo, rengøringsmidler, bobleplast og lignende  til store sorteringsanlæg i Danmark eller udlandet.

"Som samfund bruger vi rigtig mange resurser på at sortere plast, fordi vi gerne vil genbruge så meget som muligt af det og dermed spare råolie og udledning af kuldioxid til atmosfæren. Vi opdagede ret tidligt i vores projekt et potentiale for at gøre den affaldssortering, vi kender i dag, mere effektiv," siger Emil Buur Trads, studerende ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Han har sammen med studiekammeraten Rasmus Dall Nielsen i forbindelse med deres fælles diplomingeniørprojekt i Maskinteknik opfundet en rystemaskine, der ved hjælp af et simpelt mekanisk princip kan sortere det bløde plast fra det hårde plast.

Læs mere om diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik

Stinkende affald mellem hænderne

På sorteringsanlæggene bliver vores affald i dagt adskilt efter plasttype ved hjælp af avanceret sensor- og robotteknologi og medarbejdere, som døgnet rundt står med hænderne i affaldsbunkerne på transportbåndet.

De er ansat til at fjerne det bløde plastik som for eksempel husholdningsfilm eller bæreposer, for det fungerer rent kemisk som en forureningskilde, og det nedsætter effektiviteten på i sorteringsprocessen markant:

”Det bløde plast er et svejst materiale og har nogle andre egenskaber, end det hårde plast. Derfor er det afgørende for en effektiv genanvendelse, at plasttyperne er opdelt. Konkret betyder det, at sorteringsanlæggene må ansætte mennesker til at stå med hænderne nede i det stinkende affald. Det er problematisk i forhold til arbejdsmiljøet, men det betyder også, at sorteringsgraden kan variere,” siger Emil Buur Trads.

Et kilo genbrugsplast sparer klimaet for fire kilo drivhusgas, eller hvad der svarer til, at et kraftværk afbrænder 30 kilo kul. Derfor kan en øget genanvendelsesgrad på sorteringsanlæggene få stor betydning for miljøet.

Rystelser fjerner det bløde plast

Der findes allerede forskellige teknologiske bud på automatiseret affaldssortering, men de studerendes maskine adskiller sig ved at være utrolig simpel og dermed også billig. Den har hverken sensorer, robotarme, kunstig intelligens eller kamerateknologi.

Den består alene af fire plader, der kører forskudt af hinanden med specifikke hældningsforhold og en bestemt type rystelser.

”Princippet hedder ballistisk separation, hvor det bløde plast føres til den ene side, og hårdt plast, glas og metal til den anden side. Rystelserne sikrer, at plast, der er viklet omkring andre genstande, også bliver sorteret,” siger Rasmus Dall Nielsen.

De to studerende fik idéen til maskinen ved at studere en mejetærsker, der adskiller korn og strå.

”Da vi første gang så et sorteringsanlæg tænkte vi, at det måtte kunne lade sig gøre at adskille plasttyperne mere effektivt. Vi er begge opvokset på landet og kunne se et potentiale i at arbejde med idéen om at sortere affald efter samme mekaniske princip som en mejetærkser,” siger Emil Buur Trads

I dag har de to studerende en færdig prototype, der kan ryste det forurenende bløde plast fri fra det hårde plast. Bag det det mekaniske design ligger et stort arbejde med at karakterisere materialesammensætningen i de forskellige plasttyper og med at beregne den nøjagtige hastighed, vinkel og overfladekonfiguration på de fire plader, der står for rystelserne.  

Fra opfindelse til startup

Maskinen har efter 200 laboratorieforsøg en dokumenteret effektivitet på 95 procent, og det gør den interessant i både et miljømæssigt og økonomisk perspektiv.

”Det er en teknologi, der kan løse en stor del af problemet med plastsortering på en både billig og effektiv måde. Det gør det muligt at genanvende mere plastik og dermed reducere den samlede miljøpåvirkning, som kommer fra vores restaffald,” siger Rasmus Dall Nielsen

Rasmus Dall Nielsen og Emil Buur Trads har etableret virksomheden TechKnow i Ingeniørhøjskolens Startup Factory med ambitionen om at kommercialisere maskinen i løbet af de kommende år.

Læs mere om de studerendes virksomhed TechKnow

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet