Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Størrelsen på vinduer påvirker dit helbred

Der er måske en tættere forbindelse imellem arkitektur og vores fysiske helbred, end vi hidtil har troet. Forskere er klar med et bud på, hvordan vi kan måle det. De første forsøgsdata viser, at vinduernes størrelse i et rum har indflydelse på kroppens produktion af stresshormoner og hjerterytme.

06.11.2014 | Kim Harel

Professor Poul Henning Kirkegaard forsker i tektonisk bygningsdesign og er på sporet af en metode til at påvise, hvordan arkitektonisk atmosfære påvirker mennesket fysiologisk. På billedet ses han med en såkaldt tensegrity-figur, der illustrerer balancen mellem tryk og træk. (Foto: Anders Trærup

Størrelsen på dine vinduer har betydning for dit stressniveau og din hjerteaktivitet. Det viser de første forsøg med 3D-simulerede rum, hvor forskere har undersøgt en række forskellige fysiologiske responser på arkitektur. (Foto: Anders Trærup)

En ny dansk undersøgelse tyder på, at formgivning af rum har større indflydelse på menneskers velbefindende end hidtil antaget. God arkitektur og godt design er måske meget mere end en smagssag. Det indikerer de første forsøg med mennesker, hvor forskere har registreret forskellige typer af fysiologiske responser på størrelsen af vinduer i et rum.

”Vi kan se nogle klare tegn på, at kvaliteten af arkitektur slet ikke er så subjektiv, som vi havde regnet med. Vores forsøgspersoner reagerede i fysiologisk forstand påfaldende ens på de rum, de opholdte sig i gennem forsøget,” siger Poul Henning Kirkegaard, professor i tektonisk bygningsdesign ved Aarhus Universitet.

Forskerne udsatte i alt 65 mandlige forsøgspersoner for to forskellige rumoplevelser. Rummene var identiske, men det ene havde større vinduespartier end det andet.

Forsøgspersonerne blev bedt om at løse en række opgaver med forskellig stressbelastning, mens de fik målt blandt andet deres puls, blodtryk, respiration, hjerterytme og cortisolniveau.

Store vinduer giver mindre stress
Forsøgene viste, at især de fysiske tegn på akut stress havde en klar sammenhæng med vinduesstørrelsen, siger Poul Henning Kirkegaard:

”Vi så en sammenhæng imellem arkitektur og stressbelastning. Forsøgsdeltagerne i rummet med de små vinduer havde en stærkere fysiologisk respons, når vi målte på indholdet af cortisol i blodet og på deres hjerterytmevariabilitet,” siger Poul Henning Kirkegaard.

Ingen af forsøgspersonerne reagerede med øget stressbelastning i rummet med de store vinduer, og det er der muligvis en biologisk forklaring på. For når vi udsættes for akut stress, aktiveres vores sympatiske nervesystem, som gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare.

”Det ser ud til at rum med små åbninger pirrer vores flugtinstinkt, og det kan være en af forklaringerne på variationerne i stressniveauet blandt forsøgsdeltagerne,” siger Poul Henning Kirkegaard.

I mange vestlige lande opholder vi os inde i 50-80 procent af vores vågne timer, og ifølge professoren kan blot en lille forskydning i hjerterytmevariabilitet, blodtryk eller i mængden af de stresshormoner, vi producerer, kan derfor over årene få alvorlige konsekvenser. 

Virtuelt rum som laboratorium
Forskningsprojektet er det første af sin slags, der beskæftiger sig med arkitekturens fysiologiske indflydelse på mennesker. Og det er en vanskelig disciplin, for det kræver, at man kan skabe en form for ”sterilt” miljø, hvor man kan måle og dokumentere responserne på den fysiske formgivning af rum alene.

Til formålet benytter forskerne sig af en avanceret, virtuel rumsimulator, der ved hjælp af blandt andet computertracking af hoved- og øjenbevægelser kan give en fuldstændig autentisk rumoplevelse i tre dimensioner.

Det computergenererede rum kan varieres i et uendeligt antal gange, og det er dermed en helt ny forsøgsplatform i arkitekturforskningen, der gør det muligt at isolere effekten af arkitektur og atmosfære og kontrollere alle øvrige tænkelige stimuli som blandt andet lys, akustik, luft og udsigtsforhold.

”Nu åbner der sig en lang række nye muligheder for at skaffe mere evidensbaseret viden om, hvordan vi rent fysisk reagerer på vores omgivelser og på en given arkitektonisk atmosfære,” siger Poul Henning Kirkegaard.

Arkitektonisk kvalitet kan måles i blodet
Forskergruppens empiriske fremgangsmetode er på mange måder et brud med en dominerende fænomenologisk videnskabstradition inden for arkitekturforskningen, og det kan på sigt bane vej for så meget ny viden, at man kan begynde at fastlægge nogle objektive kvalitetskriterier for arkitektur og design.

”Vi kan nu udforske sammenhængen mellem vores omgivelser og vores fysiske helbred. Sætter man det hele lidt på spidsen, kan man sige, at når vi kan måle effekten af arkitektur på mennesker i en simpel blodprøve, så er det et skridt på vejen væk fra smagsdommeri,” siger Poul Henning Kirkegaard.

Forskerne vil i de kommende år bruge virtuelle rum til blandt at teste menneskers fysiologiske responser på en række forskellige arkitektoniske forhold.

Institut for Ingeniørvidenskab