Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Rollemodeller skal få flere tosprogede ind på ingeniøruddannelserne

Studerende skal være rollemodeller for tosprogede unge, når Ingeniørhøjskolen i denne uge flytter studievejledningen til Gellerupparken

14.02.2012 | Kim Harell

På billedet ses Mohammed Marwan Dirawi og Samah Hammoude. Som rollemodeller skal de være med til at skabe en bred social rekruttering til ingeniøruddannelserne ved Aarhus Universitet. Fotograf: Henrik Olsen

Beboerne i Gellerupparken kan se frem til at møde et lille korps af studievejledere og studerende fra Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet. Målet er at få flere med indvandrerbaggrund til at interessere sig for ingeniørfaget.

”Danmark har en stor gruppe af unge med indvandrerbaggrund, som har svært ved at finde deres vej igennem uddannelsessystemet. De er typisk kun i meget begrænset omfang opsøgende i forhold til vejledning og information. Vi kan ikke forvente, at de kommer til os, men vi vil gerne have dem i tale. Derfor tager vi ud for at møde dem i øjenhøjde,” siger Birgitte Castenskjold Viborg, leder af studievejledningen ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet.

I denne uge flytter hun på forsøgsbasis studievejledningen ud i Gellerupparkens gader og stræder, og med sig tager hun nogle af de studerende, som kan være rollemodeller for andre unge.

”Vi har brug for rollemodeller, der kan vise, at det kan lade sig gøre at bryde med den sociale arv – at det er talent, der primært betyder noget for den enkeltes muligheder i det videregående uddannelsessystem,” siger Birgitte Castenskjold Viborg.

Ny chance til Mohammed
20-årige Mohammed Marwan Dirawi er en af disse rollemodeller. Han er født i Danmark, vokset op i Gellerupparken og gået i en folkeskole med udelukkende tosprogede børn. Han fik senere svært ved at finde sig til rette på en ungdomsuddannelse og droppede ud af først det almene gymnasium og siden handelsgymnasiet og HF. 

I dag er han halvvejs på Ingeniørhøjskolens adgangskursus med ambitionen om at blive civilingeniør. 

”Jeg var kørt træt i skolesystemet, men mit hoved fejlede ikke noget. Jeg føler, at jeg har fået en ny chance på Ingeniørhøjskolen. Her bliver jeg mødt med respekt for min baggrund, men også med store krav. Jeg kan mærke, at underviserne tror på mig, og det er motiverende. Jeg er villig til at knokle, og jeg ser et tydeligt mål for mine anstrengelser, ” siger han.

Om et år starter han efter planen på en ingeniøruddannelse. Han har endnu ikke besluttet sig for, hvilken retning han vil gå, men drømmer om at komme til at beskæftige sig med energiteknologi.

Et lysende eksempel på, at det kan lykkes
Samah Hammoude er en anden af Ingeniørhøjskolens rollemodeller og et lysende eksempel på, hvordan det kan lykkes for unge, der objektiv set har alle odds i mod sig, at gennemføre en videregående uddannelse.

”Jeg kom til Danmark fra Libanon som fireårig og startede kort tid efter på en arabisk privatskole. Her blev jeg en del af et veletableret arabisk miljø, og jeg lærte aldrig at tale dansk. Først i slutningen af folkeskolen blev jeg bevidst om, at mine dårlige sprogkundskaber var en stor barriere i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse. Så jeg valgte at gå i tiende klasse i en almindelig dansk folkeskole. Jeg var dog stadig så dårlig til dansk, at lærerne ikke kunne erklære mig egnet til gymnasiet,” fortæller hun.

Ved et tilfælde blev hun opmærksom på Ingeniørhøjskolens specielle adgangskurser for unge uden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

”Det var en helt ny dør ind til det videregående uddannelsessystem, der blev åbnet for mig der. Jeg har selvfølgelig arbejdet meget hårdt, men det har været det hele værd,” fortæller hun.

I januar dimitterede Samah som ingeniør og læser nu videre på specialiseringen Forretningsingeniør ved siden af sit arbejde i IT-virksomheden Cetrea.

Ingeniøruddannelser bryder den sociale arv
Ingeniøruddannelserne ved Aarhus Universitet er blandt de uddannelser i Danmark, der har den bredeste sociale rekruttering. Her kommer mere end en tredjedel af de studerende fra ikke-boglige miljøer og i alt cirka 15 procent er tosprogede.

Det skyldes blandt andet en vejlednings- og uddannelsesindsats med et klart socialt fokus, mener Birgitte Castenskjold Viborg: 

”Vi skal uddanne dygtige ingeniører til et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv. Det er vores hovedfokus. Men vi har også både et moralsk og samfundsmæssigt ansvar for at tiltrække og fastholde studerende med forskellige kulturelle og sociale forudsætninger.”

Hun understreger, at det er et alvorligt samfundsproblem, at så forholdsvis få unge med indvandrerbaggrund får en uddannelse. 

”Vi ønsker at intensivere vores indsats over for de grupper af tosprogede, som har potentiale for at blive dygtige ingeniører. Det handler i høj grad om at møde dem, hvor de er og skabe og videreudvikle undervisningstilbud, der matcher deres behov,” siger hun.

Fanger dem, der ellers ville gå tabt
Ingeniørhøjskolen, som nu er en del af Aarhus Universitet, har adgangskurser på forskellige niveauer for unge, der ikke har de rette forudsætninger for at starte på ingeniørstudiet.

”Som uddannelsesinstitution skal vi bidrage til regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Vores adgangskurser fanger nogle af dem, der ellers ville gå tabt i uddannelsessystemet og havne i restgruppen,” siger hun.

FLERE OPLYSNINGER
Ingeniørhøjskolen gennemfører løbende analyser af sammenhængen mellem studerendes og dimittenders sociale baggrund, studieadfærd, lønindkomst og videnindhold i job.

Den seneste undersøgelse fra 2011 viser, at de unge ingeniører fra Aarhus Universitet gennemfører markante mønsterbrud. Forældrenes baggrund har ingen betydning for, hvordan de klarer sig under uddannelse og efterfølgende i deres arbejdsliv.

Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet udbyder adgangskurser af forskellig varighed til unge, der mangler de rette forudsætninger for at søge ind på en ingeniøruddannelse.

Adgangskurserne er alternative indgange til det videregående uddannelsessystem og henvender sig især til håndværkere, men også til unge, der af forskellige årsager har et afbrudt ungdomsuddannelsesforløb bag sig.

KONTAKT
Birgitte Castenskjold Viborg, leder af den centrale studievejledning, Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet: 4189 3140 / biv@iha.dk

Mette Ramsing Lindhardtsen, leder af Adgangskursus ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet: 4189 3120 / mrl@iha.dk

 

 

Science and Technology, Offentligheden / Pressen