Ny viden om bølger skal give olieplatforme længere liv

Med forsøg i åbent hav vil forskere skaffe ny viden om, hvordan bølger opstår, udvikler sig og påvirker omgivelserne med deres kolossale kræfter. Det skal gøre det muligt at bevare olieplatformene i Nordsøen i længere tid.

11.01.2018 | Kim Harel

Professor Christos Thomas Georgakis er en af verdens førende bølgeforskere. Han undersøger, hvordan havets bevægelser belaster olieplatformene i Nordsøen. Målet er at reducere omkostningerne til inspektion og vedligeholdelse. (Foto: Lars Kruse)

Det er en kostbar affære at vedligeholde olieplatformene i vores have. Inspektion og reparation er besværlige driftsopgaver, og de fylder godt i budgetterne, når man ser på det store regnestykke for udbytte fra udvinding af olie og gas.

Forskere har i adskillige år beskæftiget sig med  at beskrive bølger og bølgelast på et teoretisk niveau, men nu flytter de fra laboratoriet og ud på åbent hav, hvor de vil tage fuldskalamålinger i brug. Det skal give ny viden om havets kræfter og dermed også om, hvordan man kan reducere slid på offshore-konstruktioner.

”Vi vil vide mere præcist, hvordan havet optager energi fra vinden og omsætter den til bølger, som brydes og vekselvirker med hinanden, havstrømmene og havbundens format. Det er et afgørende skridt for bølgeforskningen, fordi virkeligheden er langt mere stokastisk, end vi kan tage højde for med selv de mest avancerede simuleringer,” siger Christos Thomas Georgakis, professor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

Mere olie for færre penge
I dag er det vanskeligt at sige ret meget om de skader, havets kræfter forårsager på olieplatformene, og det haster derfor med at skaffe specifik indsigt i behovet for vedligeholdelse.

”Olien fra Nordsøen er en værdifuld energiresurse for Danmark, som desværre ikke er uendelig. Det er derfor afgørende, at vi får mest muligt ud af den med det lavest mulige resurseforbrug. Den store ingeniørvidenskabelige udfordring er i den sammenhæng at karakterisere havets slid på vores olieplatforme, så vi meget mere præcist kan monitorere deres tilstand i takt med, at de ældes,” siger Christos Thomas Georgakis.

Han forventer, at man med et mere detaljeret billede af bølgernes interaktion med olieplatformene i flere tilfælde kan forlænge deres levetid, indtil Danmark er klar til en fuld grøn omstilling baseret på vedvarende energi.

”En pålidelig metode til at karakterisere bølger og forudsige konsekvenserne af deres last vil være ekstrem værdifuld for olieindustrien, når de skal træffe beslutninger om hvilke platforme, de skal lukke eller bevare og hvilke vedligeholdelsesforanstaltninger, de skal investere i,” fortsætter han.

Studier på åbent hav
For at forstå mekanismerne bag bølgernes slitage har forskerne fra Aarhus Universitet taget store områder af Nordsøen i brug til eksperimenter på åbent hav. Her studerer de ved hjælp af laserteknologi blandt andet bølgernes form og distribution samt understrømsforhold i naturlige omgivelser. 

Til formålet har de blandt andet forsynet en ubemandet olieplatform med forskellige sensorer og scannere, der måler konstruktionens direkte respons på bølgerne i form af vibrationer.

De mange målinger fra havet sammenholder forskerne med målinger fra bølgebassiner, og på den måde kan de systematisk identificere de beregningsmæssige usikkerheder, der er forbundet med at simulere virkelige havforhold.

”Havforsøgene er helt afgørende for vores evne til at simulere mere præcist og tilvejebringe detaljeret viden om, hvordan virkelig bølgelast påvirke olieplatformene,” siger professor Georgakis.

På sigt vil forskerne bruge testresultaterne til at designe olieplatforme, der alene på baggrund af formgivning kan reducere havets slitage.


Kontakt

Christos Thomas Georgakis, professor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Mere information

De videnskabelig aktiviteter omkring bølgeforskning er knyttet til The Danish Hydrocarbon Research and Technolgy Centre

AU Engineering