Teknologi skal reducere luftforurening fra landbruget

Nye sensorer og teknologi til luftrensning skal gøre det muligt for landmanden at kontrollere udledning af ammoniak og fjerne lugt fra husdyrproduktionen.

04.01.2017 | Kim Harel

Ny teknologi skal overvåge og begrænse ammoniakudslip fra husdyrproduktionen. Det kan løse et stort miljøproblem i landbruget. På billedet ses Anders Feilberg og Quyhn Nguyen i laboratoriet. De arbejder med kemiske metoder til luftrensning. (Foto: Lars Kruse)

Med en investering på 12,5 mio. kr. fra Innovationsfonden skal forskere i samarbejde med virksomheder udvikle ny teknologi, der kan måle ammoniakudledning og lugt i dyrestalde og rense luften.

”Ammoniak og lugtgener er blandt landbrugets største miljøproblemer.  Samtidig er ammoniak et nyttigt gødningsstof, og vores mål er derfor at udvikle teknologibaserede metoder til at måle luftforurening og begrænse udslippet fra staldene,” siger Anders Feilberg, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Husdyrproduktionen står i dag for en væsentlig del af luftforureningen i Danmark.

Kemisk rensning med stort markedspontentiale

Projektets forskere har i samarbejde med førende danske teknologivirksomheder i en årrække arbejdet med at finde nye metoder til luftrensning. På den baggrund vil de nu udvikle en ny type luftrensningsanlæg, der kan fjerne lugt og ammoniak fra husdyrproduktion.

”Vi ved, at syre/base-processer er effektive, når man vil begrænse udledningen af ammoniak, og vi forventer, at vi ved hjælp af en særlig oxidationsproces også kan fjerne lugtstofferne. Vi vil derfor integrere to forskellige teknologier i et kemisk rensningsanlæg, som kan håndtere store mængder af ventilationsluft,” siger Anders Feilberg.

Forskerne er allerede godt i gang med arbejdet i laboratoriet med fokus på at designe teknologi til rensningsanlægget, som kan gøre det både pålideligt, driftssikkert og økonomisk rentabelt. Hvis det lykkes, kan det få stor betydning for fremtidige kommercialiseringsmuligheder.

”Vi går efter en ny, avanceret kemiteknologisk løsning, der kan fungere effektivt og billigt i fuld skala uden for laboratoriet, og vi forventer en meget stor global efterspørgsel,” siger Erling Friis Pedersen, Udviklingsdirektør i Agrifarm, som er partner i projektet. 

Små sensorer skal overvåge ammoniakudledning

Foruden metoder til luftrensning skal forskerne i projektet designe nye sensorer, der kan måle ammoniakudledning fra stalde langt mere præcist, end det er muligt i dag.  

”Vi arbejder på forskellige sensortyper, der på hver sin måde registrerer niveauet af luftforurening med en høj detaljeringsgrad. Samtidig vil vi gøre måleinstrumenterne markant mindre, mere robuste og billigere,” siger Anders Feilberg.

En af sensorerne er optisk og skal måle mængden af ammoniak i luften ved at belyse gassen med laserstråler. Teknologien er baseret på ingeniørvidenskabelig grundforskning i fotonik og har den store fordel, at den kan integreres i meget små computerbaserede enheder. Det giver landmanden mulighed for at monitorere kontinuerligt og dermed opnå et tidsopløst billede af forureningssituationen.

En anden sensor er baseret på NMR-spektroskopi. Den skal registrere forholdet mellem kvælstof- og kaliumatomer i gyllen og på den måde give en billig og præcis metode til måling af ammoniakudledning.

Interessante effektiviseringsmuligheder i vente

Tilsammen skal projektets måle- og rensningsteknologier give landbrugserhvervet bedre muligheder for at tilpasse sig fremtidens miljølovgivning, og det giver ifølge organisationen SEGES Landbrug og Fødevarer udsigt til øget effektivisering af husdyrproduktionen.

”Hvis landmændene kan gennemføre en præcis overvågning af ammoniakudledningen fra staldene, kan de også effektivisere deres drift. Og hvis de samtidig kan rense luften for ammoniak og opsamle det til gødningsformål, så kan de reducere miljøpåvirkningen markant,” siger afdelingsleder Anders Leegaard Riis i SEGES, Videncenter for Svineproduktion.

 
MERE INFORMATION 

Projektet hedder ECOMETA (Emission Control: Methods and Technologies for Agriculture).

Det har et samlet budget på 17,4 millioner kr og varer fra 2017-2020.

Projektets partnere er: AU Institut for Ingeniørvidenskab, AU Institut for Bioscience, SEGES, Agrifarm Innovation Aps, Infuser Aps, AU Interdisciplinary Nanoscience Center, Wageningen Livestock Research (NL).


KONTAKT

Anders Feilberg, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

 

 

 

AU Engineering