Ingeniørstuderende blæser på den sociale arv

Mens det står sløjt til med den sociale mobilitet i samfundet, så sker der noget på ingeniøruddannelserne, hvor et af nutidens mest iøjnefaldende mønsterbrud er i fuld gang.

03.07.2014 | Kim Harel

Anders Filsøe Ramsing læser til civilingeniør og hører til blandt den femtedel af ingeniørstuderende på Aarhus Universitet, der har en håndværksmæssig baggrund. (Foto: Henrik Olsen, Ingeniørhøjskolen arkiv).

Der er en klar sammenhæng mellem forældres og børns uddannelse og indkomst i Danmark. Udviklingen når det gælder om at bryde med den sociale arv i befolkningen er gået i stå. Men for ingeniører er det anderledes. De får længere uddannelse og langt højere indkomst end deres forældre. Det viser en opgørelse, som Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet står bag.

”Vi monitorerer løbende vores evne til at tiltrække og uddanne unge talenter med mange forskellige sociale forudsætninger. Det er både et moralsk og samfundsmæssigt ansvar, vi meget gerne påtager os. Danmark har brug for flere dygtige ingeniører, og det er bestemt ikke nogen forudsætning, at man er født med en guldske i munden,” siger Conni Simonsen, direktør for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Mere end halvdelen af de ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet kommer fra ikke-boglige hjem. Og det kan ifølge Conni Simonsen meget vel hænge sammen med en række målrettede indsatser for at tiltrække og fastholde unge fra alle samfundslag på uddannelserne:

”Vi er meget ihærdige med at komme i kontakt med gymnasieelever i de såkaldte udkantsområder, hvor vi ved, at uddannelsesniveauerne er lave. Mange af de såkaldt uddannelsesfremmede unge trives godt hos os. Noget af det, jeg tror, der er helt afgørende for dem, det er, at vi tilbyder dem forholdsvis mange undervisningstimer og støttefag. Desuden har vi en ordning, hvor de kan få tilknyttet en mentor i erhvervslivet, og det har stor værdi for motivationen igennem hele uddannelsesforløbet,” siger Conni Simonsen, som i øvrigt selv er uddannet elektronikingeniør og vokset op i et hjem, hvor det højeste uddannelsesniveau var 7.klasse.  

Det er talentet, der tæller
Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet udbyder nogle af de videregående uddannelser i Danmark, der har den bredeste sociale rekruttering. Den seneste opgørelse fra 2013 viser, at mere end halvdelen af de studerende her har forældre uden uddannelse eller med en erhvervsuddannelse som den højeste.

Samtidig kommer mere end hver femte studerende fra hjem, der tilhører den fattigste fjerdedel af befolkningen. Deres forældre har typisk kun en grundskoleuddannelse eller en erhvervsfaglig baggrund, og det er dårlige odds for at klare sig godt i vores samfund, hvis man ser på det i et overordnet socioøkonomisk perspektiv, forklarer Conni Simonsen:

”Vi ved, at murerens søn statistisk set vil klare sig dårligere end lægesønnen i Danmark. Han vil få lavere uddannelse og komme til at tjene færre penge. Men den tendens ser slet ikke ud til at gøre sig gældende for vores studerende. Mange af dem kommer fra hjem uden klaver, og alligevel ryger de helt til tops, når man ser på deres indkomst og jobindhold.”

Social baggrund har ingen betydning for indkomstniveau
Ifølge Ingeniørhøjskolens seneste opgørelser spiller social baggrund heller ingen rolle i forhold til, hvor godt de studerende kommer til at klare sig på arbejdsmarkedet:

De ingeniører, der har de svageste sociale forudsætninger, klarer sig lige så godt, som de ingeniører, der har de bedste sociale forudsætninger. De arbejder på samme vidensniveau og opnår den samme indkomst.

Den samme tendens gør sig gældende for den femtedel af universitetets ingeniørstuderende, der har erhvervsskolebaggrund og bliver optaget gennem et særligt adgangskursus. De holder det samme faglige niveau og gennemfører lige så hurtigt som ingeniørstuderende, der bliver optaget på baggrund af en almindelig gymnasial eksamen, siger Conni Simonsen:

”Vi kigger på karaktergennemsnit, frafald og gennemførelsestid og kan se, at vores studerende med en håndværksmæssig baggrund klarer sig fuldt ud tilfredsstillende. Desuden har vi en god og løbende kontakt med de virksomheder, der ansætter vores dimittender, og der er slet ingen tvivl om, at ingeniørerne med håndværksmæssig baggrund er efterspurgte på arbejdsmarkedet. De har både teknisk snilde, kreativitet og en meget stærk teoretisk kernefaglighed.”

Ingeniører har nogle af de højeste disponible livsindkomster i Danmark, og det er en af forklaringerne på, at det sociale mønsterbrud fremstår så markant.

KONTAKT

Conni Simonsen, direktør, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet: csi@ase.au.dk

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet