Gymnasiepiger vil løse megaproblem med mikroorganismer

Om få år er der mere plastik i verdenshavene end fisk. Det kolossale problem vil tre piger fra 1.g på Egå Gymnasium løse, og de har fået en rigtig god idé.

07.04.2017 | Jesper Bruun

Her er Kristine (tv), Sofie og Camilla (th) i gang med deres eksperimenter i laboratoriet på Aarhus Universitet. Pigerne håber på at kunne bruge et helt særligt enzym i fuld skala til at nedbryde plastik i rensningsanlæg. Foto: AU Engineering.

Var det noget med en omgang plastiksuppe? Nej vel, men det er præcis, hvad der hvert år bliver ledt mindst otte mio. tons ud af i havene verden over. Mængden af plastik i verdenshavene stiger og stiger, og World Economic Forum konkluderede i en rapport sidste år, at plastik vil fylde mere i vandet end fisk i år 2050, hvis vi fortsætter som hidtil.

Hvad gør man så?

Tre piger fra 1z på Egå Gymnasium i Aarhus har nu taget teten i egen hånd. De har nemlig fundet frem til et særligt enzym, som måske kan bruges til at rense vand for mikroplastik og dermed løse en af menneskets potentielt største udfordringer: at fjerne de millioner og atter millioner af tons mikroplastik, der skvulper rundt i verdenshavene, og som derved havner i fødekæden.

”Vi faldt over nogle billeder af de her kæmpestore plastiksupper ude i verdenshavene og blev helt skræmte. ’Foregår det virkelig,’ tænkte vi, for man hører ikke så meget om det. Det er som om, global opvarmning får alt opmærksomheden. Så vi besluttede at gå i krig med det projekt og begyndte at læse en masse videnskabelige artikler om emnet,” forklarer 17-årige Sofie Buje, som sammen med sine to klassekammerater Camilla og Kristine deltager med projektet i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere.

Imponerende indsigt 

I deres research fandt pigerne frem til et hold japanske forskere, som sidste år opdagede, at bakterien Ideonella Sakaiensis kan nedbryde plastik via et særligt enzym, bakterien udskiller. Planen er så at bruge den viden i praksis til at nedbryde mikroplastikken, inden den kommer ud i verdenshavene:

”Vi vil prøve at se, om vi kan opformere bakterien eller finde et andet enzym, der har samme egenskaber. Tanken er at stoppe mikroplastik, inden det bliver udledt til naturen fra rensningsanlæggene. Næste skridt bliver så at gøre noget ved det plastik, der allerede er i verdenshavene,” siger 17-årige Kristine Jagd Ottosen.

Fast besluttet på at projektet ikke blot skulle ende som et skuffeprojekt, tog pigerne via deres lærer fat i Aarhus Universitet for at høre, om universitetet kunne være behjælpelig med det rette laboratorieudstyr:

”Vi var selvfølgelig med på ideen, men jeg blev meget overrasket og imponeret, da jeg læste pigernes projektforslag. De havde fundet frem til nogle helt nye og spændende enzymer, der var blevet udviklet i Japan, som kan nedbryde mikroplastik. Det vidner ikke kun af imponerende indsigt fra 1.g-eleverne, men også om et stort engagement,” siger lektor ved institut for ingeniørvidenskab Peter Kristensen.

Stor samfundsmæssig betydning

Via eksperimenter og proteinmodifikation i universitetets laboratorier har pigerne nu faktisk fundet frem til et alternativt enzym, som i egenskaber minder meget om de japanske forskeres opdagelser, og pigerne håber, der kan komme noget positivt ud af det.

”Man har lov at være optimist. Vi håber bare på, at der kommer noget godt ud af det, og at problemstillingen bliver hørt,” siger Sofie Buje.

Pigerne er nu med i finalen i konkurrencen, som løber af stablen den 23. – 24. april i København. Men for gymnasiepigerne handler det om meget mere end en præmie. De lægger sene aftener og ferier i projektet og måske også deres fremtid:

”Det kunne være sjovt at få mulighed for at arbejde med det her i fremtiden. Hvis man kunne løse det her problem, har det nogle vidtrækkende konsekvenser,” siger Sofie Buje.

Og det er der god brug for, lyder opfordringen fra lektor Peter Kristensen. Problemet har nemlig stor samfundsmæssig betydning, og den ildhu og det engagement, piger udviser, er lige præcist det, de bioteknologiske virksomheder i Danmark har brug for, siger han:

”Det er tydeligt, at pigerne suger til sig af viden og har en selvstændig tænkegang. Det er præcis den slags studerende, vi gerne vil have mange af på universitetets bacheloruddannelse i Bioteknologi. Så jeg håber meget, vi kan byde pigerne velkommen tilbage om nogle år, når de er færdig med gymnasiet.”

 

Du kan læse World Economic Forums rapport her.

Læs mere om ingeniøruddannelsen Civilingeniør (bachelor) i Bioteknologi

AU Engineering