Bygget på ustabilitet

Ustabilitet er et gennemgående træk ved naturen. Men mennesket er endnu ikke rigtigt kommet i gang med at høste frugterne af den naturlige evolution inden for elastisk og strukturel ustabilitet.

29.06.2018 | Jesper Bruun

Marcelo Dias benytter selv strukturel ustabilitet i sin forskning - her eksemplificeret med origami. Foto: Lars Kruse

Naturen vrimler med ustabilitet.

Og evolutionen har givet os nogle temmelig fantastiske eksempler på, hvordan levende organismer bruger elastisk og strukturel ustabilitet til at tilpasse sig udfordrende problemer.

Tag f.eks. den menneskelige hjerne – dens karakteristiske overfladegeometri er faktisk et unikt eksempel på elastisk ustabilitet. For der er en rigtig god grund til, at hjernen ser ud som den gør. Foldmønstrene er essentielle for at proppe tilstrækkelig hjernebark ind i vores kranium, så uden naturens egen elastiske ustabilitet havde mennesket aldrig udviklet sig til det, vi er i dag.

Ingeniører har kun akkurat ridset i overfladen, når det kommer til at udnytte sådanne ustabiliteter som designværktøjer. Ustabiliteter, som naturen har udviklet over milliarder af år.

Det vil Marcelo Dias, adjunkt på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, gerne ændre på.

 

Her kan du læse hans seneste ”onyourwavelength” blogindlæg på Nature.com.


Kontakt

Adjunkt Marcelo Dias
Tlf.: 93508876
Mail: madias@eng.au.dk

AU Engineering