Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitet hyldede nye tech-talenter

Et stort publikum var i sidste uge samlet i Ingeniørhøjskolens iværksættermiljø Orbit Lab til fjerde omgang af showet The Orbies. Her kunne de overvære uddelingen af priser til ingeniørstuderende for deres projekter med nye digitale teknologier.

18.09.2019 | Kim Harel

Emil Jakobsen, Søren Jessen Kjær, Johan Egsgaard Thomsen, Thorbjørn Bøgh Jensen og Ivan Markov løb med publikumsprisen til The Orbies for deres arbejde med startup-virskomheden Conscibio. (Foto: Litte Dalsgaard)

"Det er fantastisk at se de studerendes store engagement og innovationshøjde, og det er fantastisk at mærke interessen fra erhvervslivet omkring Orbit Lab," siger Kasper Løvborg Jensen, leder af Orbit Lab ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og ingeniørdocent. 

Læs om årets vindere af Orbie-statuetter i artiklen på orbitlab.au.dk

Den store publikumspris gik i år til teamet bag iværksættervirksomheden Conscibio, som udvikler teknologi til  overvågning af mikroorganismer.

Læs også artiklen: De vil booste biotek-branchen med ny teknologi

Om ORBIT Lab

ORBIT Lab er et tværfagligt og videnstungt community, som er samlet omkring interessen for kreativ anvendelse af nye digitale teknologier. ORBIT Lab er forankret på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og har et tæt samarbejde med en række danske og internationale tech-virksomheder. Formålet er at inspirere studerende til innovation og entreprenørskab.

Læs mere om ORBIT Lab

Læs mere om diplomingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet