Nyheder

Anders Thyboe Lindhardt, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab, er en af hovedarkitekterne bag en ny maskine, der kan håndtere kemiske reaktioner i et sikkert og lukket system. Her kan forskerne regulere temperatur og tryk med meget stor præcision og dermed skabe nogle reaktionsbetingelser, de knap nok turde drømme om for få år siden. (Foto: Anders Trærup)

07.04.2015 | Offentligheden / Pressen, Institut for Ingeniørvidenskab

Kemi i en kuffert

Forskere har bygget en maskine, der giver optimale reaktionsbetingelser i kemiske processer. Det betyder, at de nu kan producere stoffer i langt større mængder og med mere præcision - hvad enten det er medicin, polymerer eller helt nye materialer.

Kom lidt sukker i gyllen, hvis den skal være sur. Ny forskning fra Maibritt Hjorth og hendes kolleger viser, at sukker kan erstatte svovlsyre som middel til at nedbringe udledningen af ammoniakdampe. (Foto: Peter F. Gammelby)

18.02.2015 | Institut for Ingeniørvidenskab

Simpelt sukker kan reducere skadelige ammoniakdampe fra gylle

Landbruget kan formentlig halvere udledningen af de skadelige ammoniakdampe ved at hælde sukker i gyllen. Ny forskning fra Aarhus Universitet tyder på, at sukker kan erstatte svovlsyre som middel til at fjerne ammoniakdampene – til glæde for økologiske landbrug og biogasproduktion.

Der ligger flere års forskningsarbejde bag den nye generation af biologisk medicin. På billedet ses forskergruppen fra Institut for Ingeniørvidenskab. (Foto: Anders Trærup).
Forestil dig gravhunden her som en superjagthund, der er uovertruffen til at opsnuse og indhente byttet - og har lært at skyde. Så har du et indtryk af mulighederne i den nye generation af rekombinante antistoffer, som Luis Álvarez-Vallina, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, er en af hovedarkitekterne bag. (Foto: Lars Kruse)

18.02.2015 | Institut for Ingeniørvidenskab

Ny milepæl for biologisk design af medicin

En ny generation af biologisk medicin er på vej. Det drejer sig om specialkonstruerede antistoffer, som er langt mere effektive og alsidige end dem, kroppen selv danner.

Jens Schrader er en af de ingeniørstuderende, der igennnem de seneste semestre har testet en ny fleksibel undervisningsmetode udviklet på amerikanske eliteuniversiteter. Metoden bliver implementeret i en fuldt online ingeniøruddannelse, der udbydes ved Aarhus Universitet fra august 2015. (Foto: Anders Trærup).

17.02.2015 | Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Medarbejdere

Ingeniøruddannelse går online

Aarhus Universitet udbyder til august 2015 elektronikingeniøruddannelsen med et fuldt online studieforløb. Det er første gang, studerende i Danmark får mulighed for at tage en hel ingeniøruddannelse uden at være fysisk til stede på et universitet.

Kan man gemme solens energi og tage den frem igen, når man har brug for den? Og kan man gøre det på en måde, der både er billig, energieffektiv og miljømæssig forsvarlig? En forskergruppe med lektor Anders Bentien i spidsen har udviklet en ny teknologi til solopladning af flowbatterier, der ser ud til at kunne få stor betydning for private forbrugeres fremtidige strømforsyning. (Foto: Anderes Trærup)
En lille elektrode lavet af simpelt glas og hæmatit (rust) er nøgleingredienserne i en ny form for solcelle, der ikke alene kan konvertere solens energi til elektricitet, men også lagre den. (Foto: Anders Trærup)
Med nye forskningsbevillinger kan Institut for Ingeniørvidenskab intensivere forskningen i flowbatterier. På billedet ses en af de første funktionsdygtige prototyper. (Foto: Anders Trærup)

11.02.2015 | Institut for Ingeniørvidenskab

Forskere finder lagerkapacitet i nye solceller

En ny type solcelle omdanner lys til kemisk energi og gemmer den i små tanke med væske. Idéen er simpel, men den har et vidtrækkende potentiale. Forskere har modtaget en samlet bevilling på 8 millioner kroner til at udvikle en metode til solopladning af flowbatterier.

Lektor Mogens Hinge, Institut for Ingeniørvidenskab, skal i samarbejde med sine forskerkollegaer og virksomhederne Vestas Wind Sytems og SP Group undersøge mulighederne for 3d-printning af plast forstærket med grafen. (Foto: Anders Trærup, AU)

14.01.2015 | Institut for Ingeniørvidenskab

Nyt plastmateriale med grafen i 3D-print

Forskere vil udvikle en ny form for stærk plastik med grafen. Målet er at fremstille prototyper i specifikke former i en 3D-printer. Teknologien har stort potentiale inden for vind- og plastindustrien.

19.12.2014 | Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

SMS forhindrer indbrud

Julen nærmer sig, og med julens traditioner følger også talrige indbrud i de danske hjem. En gruppe indbyggere i Ryomgaard har fået to ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet til at udvikle alarmsystemet Lenio - en moderne form for nabohjælp der skal nedbringe antallet af indbrud i den midtdjurske by.

Efter hundredvis af timer i laboratoriet - og ved hjælp af en avanceret biologisk teknologi - er det lykkedes en forskergruppe at identificere 10 nye antistoffer, der kan sætte kræft i dvale. De virker ved at blokere for svulstens forsyning af ilt og næring gennem blodbanen. På billedet ses Peter Kristensen (i midten) sammen med kollegerne Edzard Spillner og Luis Álvarez-Vallina, der også er lektorer på Institut for Ingeniørvidenskab. (Foto: Anders Trærup, AU)
På de to laboratoriefotos ses de antistoffer, der binder sig til blodkarcellerne og forhindrer dem i at danne nye forsyningsveje ind til cancercellerne. (Foto: Peter Kristensen)

19.12.2014 | Institut for Ingeniørvidenskab, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Nye antistoffer til kræftbehandling

Ud af et bibliotek med milliarder af kunstige antistoffer har forskere identificeret 10, der måske kan forhindre kræftsvulster i at vokse.

Måske er det slut med at fragte kæmpe vindmøllebvinger frem og tilbage mellem fabrikshaller. En ny robot skal kunne bearbejde store komponenter til vindmøller on-location. Det er i hvert fald målet for projektet InnoMill. (Foto: Anders Trærup)

12.12.2014 | Institut for Ingeniørvidenskab

Mobil robot kan sætte milepæl for vindmølleindustrien

Forskere og virksomheder har i fællesskab fået en idé, der kan få vidtrækkende betydning for vindmølleindustrien. De vil lave en transportabel robot, der kan bearbejde de største af komponenterne til vindmøller. Hvis det lykkes, venter produktionsbesparelser i milliardklassen.

Rune Hylsberg Jacobsen, Institut for Ingeniørvidenskab, er udpeget til at stå i spidsen for netværket AU Energy Systems and Markets. I de kommende år skal han dermed stå i spidsen for universitetets tværfakultære samarbejde om energiforskning.(Foto: Anders Trærup)

11.12.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Ingeniørvidenskab, Medarbejdere

Nye muskler til AU Energy

Aarhus Universitet skruer op for aktiviteterne i AU Energy-netværket (AU-ESM). Målet er at styrke det interdisciplinære forskningssamarbejde omkring energi.

Viser resultater 81 til 90 ud af 246

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste