Nyheder

Dekanen for Science and Technology, Niels Chr. Nielsen, og lederen af Google Aarhus, Kasper Lund, åbnede officielt ORBIT Lab den 13. december. Foto: Martin Gravgaard.
Der var rig mulighed for at prøve teknologier af, og studerende og iværksættere stod klar til at vise deres innovationer frem. Foto: Martin Gravgaard.
"Vi vil løse dagens problemer med morgendagens teknologi," lød det fra "Lab Commander" Kasper Løvborg Jensen ved åbningen. Foto: Martin Gravgaard.
"Mottoet for Aarhus Universitet er ’solidum petit in profundis’ – ’we seek solid ground in the depths’. ORBIT Lab sigter efter præcis det modsatte, I vil nå op til stjernerne, hvor hverken himlen eller ’skyen’ sætter grænserne," sagde dekan Niels Chr. Nielsen til åbningen.

14.12.2017 | AU Engineering

Sådan løser vi dagens problemer med morgendagens teknologi

Der var lagt op til inspirerende tanker til den officielle åbning af ORBIT Lab onsdag den 13. december, hvor både studerende og medarbejdere fra Aarhus Universitet og repræsentanter fra erhvervslivet var inviteret – og hvor der blev vist mange, spændende teknologiske innovationsprojekter frem.

"Med dette projekt har vi påbegyndt en rejse mod en prototype på et kognitivt computersystem," lyder det fra Farshad Moradi, lektor på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

14.12.2017 | AU Engineering

Nyt projekt skal revolutionere computere ved at gøre dem "hjerne-agtige"

I årtier er computeres regnekraft vokset eksponentielt, men den teknologi, der ligger bag regnekraften, nærmer sig nu en flaskehals: Den kræver simpelthen for meget strøm.

11.12.2017 | AU Engineering

Aarhus Universitet åbner ny, stor innovationsfabrik

Ingeniørstuderende er fulde af gode idéer, som kan være med til at løse nogle af verdens mange problemer. Derfor sparker Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet nu gang i en ny satsning, der i samarbejde med bl.a. forskere og virksomheder skal få de studerendes idéer til at blomstre.

Græs kan blive til foder, brændstof og kostbare kemikaler. Men hvordan optimerer man biomassen og udnytter den mest effektivt til nye produkter? Ib Johansen (tv) står sammen med Morten Ambye-Jensen  i spidsen for universitetets forskning i biorafineringsteknologier. (Foto: AU Foto)
Ved hjælp af meget præcis regulering af tryk- og temperaturforhold kan Ib Johansen på det nuværende demonstrationsanlæg omdanne græs til olie. Biomassen bliver ført igennem et 120 meter langt rør, hvor den opvarmes til cirka 450 grader og udsættes for et tryk svarende til 350 bar. Processen fjerner ilt fra biomassen og ændrer på forholdet mellem brint og kulstof.(Foto: AU Foto)

07.12.2017 | AU Engineering

Forskere vil gøre græs til guldgrube

Med et stort millionbeløb kan forskere sætte skub i udviklingen af verdens største og mest avancerede bioraffineringsanlæg. Her vil de omdanne almindeligt græs til foder, fødevarer, brændstof og plastik.

"Jeg var en elendig elev, dengang jeg gik i folkeskolen – jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig. Jeg skulle bare ud og lave noget med mine hænder," siger Martin, der nu er færdiguddannet softwareingeniør og har job hos en stor dansk it-virksomhed. Foto: Melissa Yildirim.

28.11.2017 | AU Engineering

Med studiet på en bjergryg i New Zealand: Jobbet var sikret

Allerede inden, Martin begyndte på ingeniørstudiet, mærkede han, at han aldrig skulle bekymre sig om jobansøgninger og lediggang: "Det gav ro på studiet"

På billedet ses Ebbe Bagge Paulsen (tv), Emil Warncke og Kasper Guldmand Nielsen med en model af en vinge til en gylleudspreder i størrelsesforhold 1:66. Den kommer frisk fra printeren og skal snart testes på marken i fuldskala. Der ligger et semesters projektarbejde bag designet, som har et interessant kommercielt potentiale i landbrugssektoren. (Foto: Jesper Bruun)
Sådan ser en moderne gylleudlægger ud. Et stort vingefang gør det muligt at sprede meget gylle på kort tid uden at ødelægge for meget af marken med hjulspor. (Foto: studiegruppe)

27.11.2017 | AU Engineering

Europas største: Studerende designer gigantisk gyllemaskine

En gyllespreder med et vingefang på intet mindre end 48 meter kan blive Europas største og førende model. Det er godt nyt for landmanden, der både kan spare arbejdstid og øge mængden af afgrøder på marken.

Daniel Enrique Lucani Rötter er ny Sapere Aude forskningsleder under Det Frie Forskningsråd. Med udnævelsen følger en bevilling, der skal styrke forskningen i datakomprimering og -lagring i fremtidens internet (AU Foto).

24.11.2017 | AU Engineering

Sapere Aude-bevilling til forskning i fremtidens internet

Internettet er under forvandling i en grad, som kun de færreste kan forestille sig. Informationsstrømmen er i eksplosiv vækst, og det stiller ekstreme krav til den måde, vi komprimerer og opbevarer data på. Nu går forskere i gang med at skabe helt nye betingelser for kommunikation mellem mennesker og ting i netværket.

Sådan ser det ud, når kunstig intelligens overtager designprocessen i byggeriet. Lasse Rahbeks computerprogram har identificeret en optimal gitterskalskonstruktion, der kan løse umulige ingeniør- og arkitektopgaver og samtidig reducere materialeforbruget i byggeriet markant. (Foto: Martin Gravgaard)

17.11.2017 | AU Engineering

Kunstig intelligens bag superdesign til bygninger

Computerens regnekraft er nu så stor, at den kan designe bygningskonstruktioner med en grad af perfektion, hvor både arkitekter og ingeniører må give op. Studerende står bag den superalgoritme, der styrer det hele og kan vende op og ned på arbejdsgangene i byggeriet, når den slippes løs i starten af det nye år.

Med et nyt Udviklingsprogram for Industri 4.0 får virksomheder og forskere mulighed for at intensivere deres samarbejde omkring teknologibaseret innovation. På billedet ses Michal Budzik, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab og ph.d.-studerende Simon Heidi Jørgensen. (Foto: Lars Kruse)

15.11.2017 | Institut for Ingeniørvidenskab

Ny viden skal få virksomheder med i den fjerde industrielle revolution

Aarhus Universitet vil med et nyt program sikre, at viden om digitalisering og materialeteknologi kommer danske virksomheder til gavn. Det skal ruste dem til at udvikle smartere produkter og produktionsmetoder og komme med på Industri 4.0 bølgen.

Den mikroskopiske robot skal høste energi fra ultralydsbølger ved hjælp af en piezoelektrisk enhed. Den største udfordring i projektet bliver ifølge lektor Farshad Moradi at fodre robotten med nok energi til at drive lysdioderne.

08.11.2017 | AU Engineering

Mikro-robotter i hjernen skal bekæmpe Parkinsons

Forskere fra Aarhus Universitet har lige startet et kæmpe EU-projekt op, der har til formål at udvikle mikroskopiske LED-robotter, som kan kurere bevægelsesforstyrrelser inde fra selve hjernen.

Viser resultater 61 til 70 ud af 214

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste